Du bestemmer selv farten, når du tager en hel uddannelse, og tilmelder dig et fag ad gangen i det tempo, der passer dig.
Ved siden af fuldtidsarbejde er det for de fleste passende at tage 10 ECTS-point pr. semester. Det svarer til, at du skal bruge ca. 15-20 timer pr. uge i 14 uger.
Med den hastighed kan du tage uddannelsen på 3 år.
Det er muligt at speede forløbet op ved at tage to fag samtidig, hvis du i et eller flere semestre har ekstra tid til rådighed, men det er krævende, da det reelt svarer til at studere på fuld tid.
Du kan også holde pauser undervejs, dog skal du afslutte uddannelsen inden for 6 år.