Vi har tilrettelagt fagene i faste perioder med en opstartsdato og en eksamensdato.
Du kan derfor ikke starte på et fag når som helst det passer dig, men starter og slutter et fag sammen med andre studerende. På den måde kan I sparre med hinanden gennem hele forløbet.
Undtagelsen er fagene Database og Programmering, Anvendelse af kunstig intelligens, Indledende studieforberedelse, studieteknik og projektskrivning og fra oktober 2025 ESG-rapportering der har løbende opstart.
De fleste fag har opstart i februar og september med eksamen i hhv. juni og december, men der er også opstartsdatoer i oktober, januar og april.
Du kan se opstartsdatoerne under det enkelte fag.