Når du afleverer et eksamensprojekt i WISEflow, bliver der foretaget plagiatkontrol.
WISEflow bruger værktøjet Ouriginal til at kontrollere afleverede besvarelser for plagiering (både selvplagiering og plagiering af andres arbejde).
Besvarelserne bliver undersøgt for, om de indeholder tekstafsnit, som også optræder andre steder (internettet, biblioteksdatabaser, andre afleverede besvarelser mv.).
Eksempler på plagiering:
- Når du bruger længere passager med et ordvalg, der ligger så tæt på formuleringerne i et andet værk/lignende, at passagerne ikke kan være skrevet uden brug af værket
- Når du bruger andres ord eller idéer, uden at disse er behørigt krediteret
- Når du kopierer og anvender tekst og/eller centrale idéer fra egne tidligere bedømte skriftligt arbejde/projekter eller fra obligatoriske læringsaktiviteter
- Når du anvender citater uden angivelse af kilde