Hurtige svar på dine store (og små) spørgsmål!

Hvordan booker jeg eksamenstid?

Til mundtlige eksamener har du mulighed for at booke en eksamenstid. Hvis du ikke selv booker en tid, tildeler vi dig en.

Skemaet Eksamenstid bliver tilgængelig i sektionen Eksamensinformation umiddelbart efter afleveringsfristen for eksamensprojektet. Har du et særligt ønske til eksamenstid, skal du være klar til at vælge tid, når skemaet åbner. 

Din eksamenstid kan ændre sig!
Bemærk at den valgte tid kan blive ændret. 

Da den færdige eksamensplan skal være uden ledige tider, rykker vi tiderne sammen, hvis vi får afbud. Du skal altså huske at tjekke dit eksamenstidspunkt frem til eksamensdagen.

Du modtager ikke en bekræftelse på din eksamenstid eller notifikation om ændringer, så du skal holde dig opdateret i skemaet.

Hvor kan jeg se min tid?
Du kan følge med i din eksamenstid i skemaet Eksamenstid.
Når du har valgt din ønskede eksamenstid, kan du kun se den tid du har ønsket (ikke de andres tider eller andre ledige tider).

Ændring af tidszone
Hvis du har en anden tidszone end den gængse for Danmark på din studie.smartlearning.dk-profil, kan det vise en forkert eksamenstid. Det er vigtigt at du tjekker, at tidszonen på din SmartLearning-profil er sat korrekt - det kan du tjekke under Personlige profil, Personlige indstillinger, Tidszonen skal stå på ”Serverens lokale tid”.

 

Få endnu mere hjælp her ...