For at søge merit, skal du være indskrevet på en uddannelse hos os.
Du kan søge merit for et akademi- eller diplomfag, hvis du har bestået et tilsvarende fag (meritgrundlag) på en anden dansk eller udenlandsk videregående uddannelse.
Du kan ikke søge merit for et afgangsprojekt.
For at det kan give merit, skal der være nogenlunde 1:1 ækvivalens mellem niveau, omfang (ECTS-point) og fagindhold.
Metoden er, at du tjekker læringsmål (viden, færdigheder og kompetencer) og indhold på faget i studieordningen for at se, om det matcher nogenlunde med læringsmålene fra dit tidligere fag.
Du vil blive bedt om at udfylde et meritskema, hvor du skal matche hvert enkelt læringsmål på faget op imod de tilsvarende på dit tidligere fag.
Meritten er lokal og gælder kun på den uddannelsesinstitution, der har lavet vurderingen. I modsætning til en realkompetencevurdering (RKV), hvor du får et bevis, der kan benyttes hos alle udbydere af uddannelsen, registrerer vi blot meritten i vores studieadministrationssystem.
Ved merit får du ikke karakteren med. På dit samlede uddannelsesbevis, vil der stå ’merit’ i stedet for.
Meritgrundlag:
Det er dit ansvar at dokumentere meritgrundlaget. Det gør du i form af:
- Bevis/karakterudtræk
- Udfyldt meritskema med link til fagbeskrivelsen fra studieordningen eller tilsvarende
Læs hvordan du søger merit her.
RKV kompetencer:
Hvis faget ikke umiddelbart kan give merit, har du mulighed for vurderet, om du alligevel har kompetencer svarende til fagets læringsmål.